Om bagage …

Vi mennesker taler sammen om alt mellem himmel og jord. Vi vender gerne alverdens ting med hinanden, ser på tingene fra forskellige sider – kommer med input og nye synsvinkler til hinandens liv og får på den måde et bredere perspektiv på tingene. Det kan virkelig være en stor hjælp, at vende et dilemma med en god ven – en fortrolig, så man ikke kun ser det hele fra sin egen snævre synsvinkel.

For der sker jo rigtig tit det, at vi bliver meget snævertsynede – specielt hvis det er noget der involverer vores følelser … Måske kan man sige det sådan, at jo flere følelser man har involveret – jo snævrere er synsvinklen. Derfor taler man ofte om, at kærlighed gør blind.

Det er dog ikke kun når man er forelsket til op over begge ører at det kan være svært at se det store billede. Hvis man er vred, såret og ked af det, så bliver det jo endnu sværere … i virkeligheden.
Hvis man er blevet svigtet af et elsket menneske, så er synsvinklen i virkeligheden endnu mere snæver, end hvis man er forelsket …

Det er jo sådan, at alle mennesker har deres egen erfaring med sig. Vi har alle sammen tunge ting med i bagagen – og selvfølgelig også lette og gode ting, det er klart. Men de tunge ting, bliver oftest de mest fremherskende.

Når man forelsker sig, så er de tunge og svære erfaringer ofte dem der fylder mest i bevidstheden …

“Pas på!”. “Det kan være farligt!” “Vend om”…

Alle disse advarslesskilte popper op foran os, næsten som skiltene foran Joakim von Ands pengetank … Det er udmærket at være vågen og opmærksom, når man vover sig ud på den tynide is. Selvfølgelig skal man træde varsomt, når man åbner sit hjerte for et andet menneske.

Eller når man skipper sit faste job gennem mange år, for at gå i en anden retning som virker mere ægte, og som man ikke får ondt i maven af.

Følge dit hjerte – men tag din hjerne med dig …

Når vi så vender vores dilemmaer med andre mennesker – så er det jo for at få deres syn på tingene. Hvilket jo er en rigtig god ting, men det kan til tider også gøre tingene noget sværere. Det kommer lidt an på, hvilke erfaringer vedkommende har med sig.

Hvis man spørger sin veninde til råds om kærlighed og forelskelse, så vil hendes svar jo være farvet af hendes egne holdninger og erfaringer. Det samme hvis man har brug for at få vendt nogle ting omkring sin økonomi – så vil svaret jo også være farvet af vedkommendes eget forhold til økonomi.

Vores dilemma skal igennem andre menneskers filtre. Så det kan være klogt nok lige at have det med i sine overvejelser …
Det er vigtigt, at vi har åbne øjne når vi går ind i nye relationer af den ene eller den anden slags. Nogle gange vil tvivlen dukke op, og stille spørgsmålstegn ved, om det nu også er rigtigt det vi har gang i, hvad enten det er kærlighed eller job eller livsstil … men at tvivlen dukker op er ikke nødvendigvis et udtryk for, at noget er forkert. Det betyder ikke, at man skal stikke halen mellem benene og løbe sin vej. Det betyder bare, at der er nogle ting det er vigtigt at være villig til at se nærmere på.

Man må tage stilling udfra de faktiske forhold.

Problemet opstår, hvis der er ting vi ikke er villige til at se på. Hvis vi lukker øjnene for nogle ting, fordi vi er bange for konsekvenserne af dem, så er det at vi får lavet rod i det hele.
Det er vi rigtig gode til.

Vi er tit mestre i, at lukke øjnene for de røde lamper, og se den anden vej. Fordi vi er bange for, at hvis vi ser på dem, og forholder os til dem, så er det ensbetydende med at skulle slippe drømmen om lykken. Det er jo også derfor vi ikke får sagt til eller sagt fra. Vi er bange for at være for lidt eller for meget … forkerte, og dermed ikke værdige til kærlighed, det gode job, venskab … Hvad det nu end er vi ønsker os.

Men det kan altså godt betale sig, at turde se tingene på tættere hold. Så når man står der, og hører alarmklokkerne, så i stedet for at stikke fingrene i ørerne – eller stikke halen mellem benene, så zoome ind på det – ligesom man gør på en touchskærm. Og få set på hvad katten det egentlig er for noget det her. Er det reelt noget vigtigt – eller er det bare mine egne gamle skygger der står og larmer i kulisserne?

Gammel frygt, gammel sorg, gammel fiasko.

Så kan man træffe sine beslutninger udfra det. Måske er man nødt til at turde spørge ind til det, selvom det er ubekvemt. Når andre mennesker giver råd om noget, så er det også meget klogt lige at se på, om de er farvede af deres egen frygt for fiasko og svigt.

Eller om de rent faktisk selv tør at tro på eventyret og på kærligheden?

I sidste ende er det vores egne beslutninger der skaber vores liv. Vi må træffe dem som vi er villige til at stå inde for, og tage konsekvenserne af. Så derfor må vi følge vores hjerte. Det er i sidste ende det eneste der betyder noget. Når vi altså vel at mærke har set det der nu engang er vigtigt at se nærmere på.

At følge sit hjerte betyder ikke at overhøre alle alarmklokker, fordi man ikke vil kendes ved dem. Det betyder heller ikke, at give slip på sig selv, fordi man tror, at man derved vinder kærligheden. Det betyder at rejse sig op i sin egen værdighed og gå ind i tingene med åbne øjne.

Kærligst June