Et nyt år …

Så er vi her igen. Der er ikke meget tilbage af 2018. Vi kan sidde her på falderebet og gøre status over året der gik. Tælle på fingre – trække fra og lægge lidt til hist og her, og til sidst se hvordan det så står til på bundlinjen. Nogle gange har man næsten ikke mod til at se resultatet. Ligesom når man godt véd at man har klattet sine penge op, og nu må spænde livremmen gevaldigt ind for at få det hele til at nå sammen i sidste ende.

Det kan man komme ud for på mange måder, og mange af os har efterhånden lært, at skulle det ske, så klarer vi det nok alligevel. Også selvom det ikke er voldsomt sjovt. Så kommer man jo alligevel i mål på den ene eller den anden måde, og livet fortsætte sin vante gang.

Men hvis man har klattet sine surt tjente penge op, på skæg og blå briller, og ikke engang har noget særligt med sig hjem, så er det med en bitter smag i munden, at man ser på bundlinjen, og tæller de sidste ralører i bunden af tasken.

Sådan kan man jo godt se på sit år … Som en sum penge man har fået udbetalt og må finde ud af at forvalte bedst muligt. Mange af pengene er allerede øremærket fra starten. De faste udgifter skal betales og der skal være penge til mad og tøj osv.
En stor del af vores tid på sådan et år, er jo også øremærket fra starten. Arbejde, søvn, og hvad der ellers er. Men det er alligevel i sidste ende op til os selv, hvad vi bruger tiden, pengene og energien på.

Fik jeg det ud af det som jeg ønskede mig? Blev året som jeg havde planlagt? Nej – ikke på alle områder. Nogle områder faldt helt til jorden – andre blev meget bedre end jeg havde turdet håbe på.
Det er jo sådan livet gør. Vi kan ikke styre det hele og det skal vi bestemt heller ikke. Men vi kan rejse os op og tage ansvar for os selv og for vores tid, penge, energi, relationer, helbred osv.

Så når jeg nu sidder og ser frem mod 2019 – så ved jeg også hvilke områder jeg skal sætte ind på. Jeg kender godt mine ømme punkter – de steder hvor jeg har en tendens til at “klatte pengene væk”.

Jeg kan enten lade som om, at det ikke er noget jeg kender til, og sidde med samme resultat til næste nytår … eller jeg kan tage fat om det og gøre noget andet end jeg plejer.

Det er ikke nok at snakke om det.

Der skal handling til, hvis noget skal ændres. Ofte får vi ikke for alvor gjort noget ved det, fordi det ser for uoverskueligt ud. Vi tror ikke for alvor nok på os selv, til at gøre det vi godt ved vi burde gøre.
Men vi indeholder allesammen en kæmpe styrke og energi, som aktiveres når vi tør at tro på den.

De af jer, som så “Tvillingerne og Julemanden” d. 23/12, så hvordan Julemanden – Lars Hjortshøj, skabte mirakler og lys da han turde at tro på sig selv. Så kunne han fordrive sine indre skygger og skabe lys. Han så mørket i øjnene og stod ved hvem han var. Og kommentaren var vidunderlig

“Nu har jeg gået i 500 år og håbet på at der skete et mirakel. Og så var det inden i mig hele tiden”.

Sådan er det nemlig … Miraklerne bor inden i os, hvis vi tør at tro på os selv. Og når alt kommer til alt … hvad har vi så at tabe?

Spørgsmålet som du kan tygge på hen over nytåret er vel: Hvad er det kærligste du kan gøre mod dig selv i det nye år? Jeg sagde ikke det letteste – men det kærligste <3

Godt nytår til dig og dine.

Kærligst June