Nogle dage …

Nogle dage er jeg for tyk. Så har jeg taget 10 kg på hen over natten, og står med en følelse af selvhad, opgivenhed, skuffelse og forkerthed. Og det er ret underligt, specielt fordi mit tøj sidder som det plejer og jeg givetvis vejer nøjagtigt det samme som dagen før.
Det handler nemlig ikke om min krop og slet ikke om hvad jeg vejer.                                                             Det er jo noget inde i mig selv.                                                                                                                                         Det er den der følelse af, at være forkert. At være mislykket. Frustration.

Den oplever vi alle sammen fra tid til anden, i en eller anden form, og i stedet for at straffe mig selv med minimal kost og for lange løbeture, så kan det være en glimrende idé at se efter hvorfor katten jeg har det sådan. Hvad er det der har udløst denne følelse?                                                                                               For det er jo det det er … en følelse.

Følelse skal man føle, mærke og tage alvorligt. Man skal ikke forsøge at dysse dem ned, eller lukke af for dem, gennem en masse handling eller dope af den ene eller den anden art (alkohol, sex, mad, træning, spil – alt kan bruges)

Så i stedet for at GØRE en hel masse, så må jeg tage mig af mig selv – og mine følelser, og finde ud af hvad det handler om. Så kan det godt være, at jeg i sidste ende alligevel ender op med at træffe en beslutning om en sundere livsstil – men så ved jeg hvorfor. Og så har jeg langt større muligheder for at lykkes med det …

Men tilbage på sporet … Hvad er det der har udløst de ekstra 10 kg?

Det kan være alt muligt mellem himmel og jord. Vi har alle sammen vores ømme punkter.                          Der hvor vores selvværd ikke er helt i top.                                                                                                                 Hvis jeg føler mig afvist … Hvis jeg står med følelsen af, at du er ligeglad med mig.                                       Ikke fordi du nødvendigvis ER ligeglad med mig. Måske var du bare optaget af noget andet, da du svarede mig lidt for kort, og lidt for skarpt. Eller måske påpegede du et af de steder, hvor jeg godt véd at jeg har nogle udfordringer. Eller måske kom det bare af, at stå med følelsen af at være den eneste i hele verden der ikke kan finde ud af det der med kærligheden – med venskaber – at være mor – at være menneske.

Alle mennesker oplever det fra tid til anden.                                                                                                            Det er der ikke noget forkert i – eller mærkeligt i. Det vigtige er hvad vi gør ved det.                                   Jeg kan enten gå i baglås og skamme mig selv ud, fordi jeg spiste chokolade i onsdags, eller ikke fik dyrket 7 timers motion i fredags.

Jeg kan også skyde skylden på dig – og måske endda smække med døren og gå min vej. Det kommer jo alligevel aldrig til at fungere, når du er så ligeglad med mig som du er …                                                             Ja!, faktisk er det allermest din skyld! Jeg kan nemlig godt mærke at du hellere ville have at jeg var tynd og uden strækmærker … Så hvorfor går du ikke bare din vej, i stedet for at lade som om at du elsker mig, når jeg nu godt ved at det ikke passer … Der er da ingen der kan elske sådan en som mig, når jeg endda også er for tyk!

Det kan så nemt løbe helt af sporet og skabe en masse unødig ravage, som bare skaber smerte og afstand.

Det ville være en bedre løsning at se på hvad det egentlig handler om … Hvorfor opstår den reaktion i mig? Hvad udløste lavinen?
Så må jeg spole tilbage og se hvad det egentlig er for noget … og tage ansvar for mine følelser.                      For jeg ved jo godt – med min fornuft, at du jo bare kom til at aktivere det sted i mig, hvor jeg føler mig uelskelig. Mit ømme punkt. Jeg ved jo godt, at du elsker mig, og vil mig alt det bedste.

Så når jeg står med følelsen af at være 10 kg for tyk, så er det måske bare et udtryk for, at jeg er bange for at blive forladt.

Hvis jeg nu er særligt modig, så rækker jeg hånden ud til dig, og fortæller dig det. Viser min sårbarhed – det sted hvor jeg er lille.
Det er nemlig ingen skam at løbe ind i forkerthedsfeltet … men det er en skam ikke at tage sig af det.
Så kan det da meget vel være, at jeg lige skal tage min livsstil op til revision … måske var det slet ikke så tosset med noget motion – frisk luft og blodcirkulation. Vedholdenhed og struktur kan være en hjælp.

Kærligst June