Om beslutninger …

Nogle gange kunne det være rart, hvis der ville komme et fornuftigt menneske forbi og træffe de svære beslutninger for os. Sådan tror jeg at mange af os har det ind i mellem.
For 7 år siden traf jeg selv en af de helt store og svære beslutninger i mit liv. Jeg besluttede at jeg ville skilles fra mine børns far. Men jeg gik i lang tid og håbede, at nogen ville tage beslutningen for mig. Jeg bad inderligt til, at det måtte ske uden at jeg selv skulle bære ansvaret for det.
Heldigvis traf jeg selv beslutningen, inden skæbnen gjorde det for mig – og inden min daværende mand gjorde det.
For den styrke det gav mig, kunne jeg ikke have fået på andre måder. Eller – det kunne jeg måske nok, men min tilværelse var næppe blevet bedre af det.
En anden ting var også, at jeg vidste helt, dybt ind i mit inderste, at det var den helt rigtige beslutning at tage. Ingen i hele verden ville have kunnet overbevise mig om noget andet. Fordi jeg traf beslutningen indefra. Det var min sandhed jeg sagde højt.

Hvis nogen havde truffet valget for mig, så kunne jeg have brugt rigtig meget energi på at tvivle, og jeg kunne ikke for alvor have været sikker på, om det nu også var det rigtige.
Heldigvis fandt jeg modet til selv at gøre det.

Det er helt naturligt, at vi spørger andre mennesker til råds om alt mellem himmel og jord. Vi er jo sociale væsner, som taler sammen og som forbinder os med hinanden. Og det er slet ikke dumt at lytte til andre menneskers erfaringer og indsigter.
Men der er ingen i hele verden der hverken kan eller skal træffe beslutningerne for os.
Vi kan træffe beslutninger på vores børns vegne, så længe de ikke er i stand til at gøre det selv. Men på et tidspunkt er de nødt til selv at gøre det, og på den måde danne deres egne erfaringer.
Når andre mennesker træffer beslutningerne for os, så kommer vi aldrig til at eje ansvaret for alvor.

Livet består af handlinger og konsekvenser. Det kan være klogt at rådføre sig med nogen der kan hjælpe med at se konsekvenserne, men der er kun dig til at leve med dem efterfølgende.
I min praksis opsøges jeg jævnligt af mennesker, der gerne vil vide om de ender med at gøre det ene eller det andet. Eller som gerne vil vide præcist hvordan fremtiden ser ud.
Det kan jeg heldigvis ikke svare på. Sådan fungerer livet ikke. Fremtiden er ikke mejslet ind i sten. Du har selv mulighed for at skabe den. Du har din frie vilje. Hvad du bruger den til er din egen sag. Du kan enten bruge den til at skabe livet i den retning du ønsker dig, eller du kan lægge den i hænderne på andre mennesker og lade dem forvalte dit liv for dig. Men husk – der er ingen fortrydelsesret. Hvis andre mennesker træffer dårlige valg på dine vegne, så er det bare ærgerligt. Du kan ikke få pengene eller tiden tilbage.
Man skal ikke være bange for at træffe sine beslutninger selv. Det er i virkeligheden den største frihed der findes. Og den eneste måde man for alvor kommer til at stå på sine egne ben på. Det er den eneste måde man bliver glad og fri på.

Det ér svært nogle gange. Det skal det også være, fordi vores valg jo også har konsekvenser for andre end os selv.
For nogen kan det føles som en klog taktik ikke at vælge, og bare vente på at noget sker af sig selv.
Men ikke at vælge er jo også et valg.
Hvad vælger du?

Kærligst June