Onsdagsord – 24/04-19
Mange af vores problemer og udfordringer findes primært i vores egne tanker. Ikke alle, naturligvis – men mange. De fleste bekymringer bliver aldrig til noget. Til gengæld æder de en voldsom masse energi, som vi kunne have brugt på langt mere frugtbare ting.
Det ER svært!
Når man pludselig kommer til at kigge ned, og ser man står 100 meter over jorden, så kan man nemt krølle sammen inden i, af frygt for at falde ned. Her bliver det meget tydeligt, hvor stor betydning vores tanker rent faktisk har. Løft blikket og se fremad – et skridt ad gangen. Et skridt tages på samme måde, uanset om du står på jorden eller om du er 100 meter oppe.
June