Søndagstanker – At finde lykken.
At finde lykken ...
Vi taler om at finde lykken. Som om, at det er en genstand man kan komme til at lægge et sted hvor man ikke kan huske det igen. Eller som noget man kan købe i særligt udvalgte forretninger.
At finde lykken … Men ingen fortæller nogensinde hvor man finder den henne. Man kan ikke google sig til det, eller spise en pille som gør arbejdet for én.
Har du fundet lykken? Det er der folk der spørger om hvis man ikke har set dem i lang tid. Som om, at lykken skal findes et sted udenfor os selv. Det eneste sted i verden hvor lykken ikke findes.
Hverken lykken eller kærligheden er noget man finder. Ingen af delene er faste og statiske størrelser.
Det er begreber som er svære at definere.
Det er i virkeligheden lettere at definere tilstanden når lykken mangler.
Den der følelse af, at der er et tomt hul inden i, som næsten truer med at opsluge én. Man kan ikke forklare hvorfor. Måske har man alt det man med god samvittighed kan ønske sig.
Et godt ægteskab. Børn, arbejde, hus, gode venner, tøj på kroppen, nytår med naboerne … Det hele er der – men inden i er der en følelse af at være fortabt. At være forkert anbragt. At være uden for nummer.
Vi kan forsøge at overdøve følelsen med alt muligt. Mad, alkohol, piller, nyheder, netflix, sex, dating … alle har deres eget drug. Men ingen af dem virker på den lange bane. Bagefter er hullet bare endnu større.
Hvis du nogensinde har det sådan – så er det ikke en fejl. Du er ikke forkert, Du er ikke engang blevet væk.
Hullet man mærker handler sjældent om, at man skal vende sit liv på hovedet.
At turde læne sig ind i følelsen kan virke som det rene selvmord – så derfor opstår trangen til flugt. Måske er man bange for hvad der gemmer sig nede i hullet. Hvad nu hvis man opdager, at man i virkeligheden lever et helt forkert liv, og derfor er nødt til at smide det hele på gulvet og starte forfra et andet sted.
Eller hvad nu, hvis man opdager at man er et forkert menneske? Eller at der ikke er noget håb for netop dig.
Men sådan er det ikke …
Det er snarere en invitation til at komme tættere på dig selv. Tættere på det liv du lever. Tættere ind i dit eget centrum. Der hvor du begynder.
Tomheden og forkerthedsfølelsen opstår når vi har modstand på os selv og på virkeligheden.
Vi vil gerne finde lykken. Vi vil gerne finde netop dét drug – dét menneske, som kan lukke hullet vi mærker inden i. Det som får os til at føle os værdifulde. Det som giver livet mening.
Jeg véd nøjagtigt hvor du finder det.
Inde midt i dig selv.
Når du holder op med at have modstand på dig selv og på det menneske du er, så lukker hullet sig.
Måske åbner det sig igen mange gange i livet – det er helt normalt, men formlen er den samme.
Livet bølger op og ned, sammen med lykken, humøret, kærligheden, overblikket, følelserne … Det er helt ok.
Livet er foranderligt og levende.
Lykken handler ikke om, at have et perfekt liv. Det handler om at have fred med sig selv.
Det lyder så abstrakt og måske endda uopnåeligt. Men alle mennesker er i stand til det – hvis vi tør.
Problemet ligger for mange i, at man kan være bange for at slippe modstanden. Man kan være bange for at være glad, fordi man fejlagtigt har en forestilling om, at man så aldrig opnår noget af det man ønsker sig. At man giver slip på sin plads i køen til en partner – et job – et barn …
Men sådan fungerer det jo ikke. Tværtimod.
Dit liv er som det er lige nu. Lige nu er det sådan her. I morgen er en ny dag og med den kommer nye muligheder. Men du giver ikke afkald på morgendagens lykke, ved at nyde dagen i dag. Det er jo ikke sådan, at vi har fået et hæfte hver med et bestemt antal lykke-rationeringsmærker, som vi skal sørge for at holde hus med, fordi de skal vare hele livet, så derfor er det klogt at vente til du har fundet den perfekte partner – har fået et barn … alt det der …
Lykke er i mine øjne ikke et spørgsmål om at være glad og lyserød hele tiden. Det er – for mig – et spørgsmål om at have fred med den jeg er. Derfra skabes mit liv.
June