At eje sine følelser …

Vi har alle sammen diverse tunge ting med i kufferten. Det hører med til at være menneske – måske er det endda ganske nødvendigt for at kunne sameksistere med andre mennesker eller for at være i stand til at forstå noget som helst.

Nødvendigt eller ej – vi har dem alle sammen i større eller mindre grad.
Der vil være steder i vores liv hvor vi har følt os svigtede, forladte, uelskede, mindre værd, små, dumme … fortsæt selv …

Hvis det er naboens irriterende fætter der har trådt på os, så er det nemt nok at tillade sig at være vred og forurettet. Man skælder ud og sætter grænser. “Her til og ikke længere!”
Men når det er en man elsker, så er det en helt anden sag.

Måske er det ens partner, som den ene gang efter den anden svigter aftalerne eller skruer op for tv’et når der er noget vigtigt man har brug for at få talt om.
Det kan også være at man er vokset op i et miljø, hvor de voksne var i færd med at blive fortæret af deres egen smerte, så de ikke havde noget videre at dele ud af til deres børn.

Eller måske var knapheden og fattigdommen så stor, at man blev overladt til sig selv alt, alt for tidligt.
Det kan også være, at ens forældre havde så travlt med at gøre karriere, at man blev overladt til sig selv alt, alt for tidligt.

Når man så bliver voksen, så kan man godt se tingene udefra og forstå hvorfor det hele var som det var.

“Det er nok også mig der husker forkert …” “Han mente det nok ikke så slemt …”

I mange, mange tilfælde har vi særdeles travlt med at undskylde andre menneskers dårlige eller mangelfulde opførsel. Specielt når det er os selv det “gik ud over”.
Og i særdeleshed når det er nogen vi ønsker skal elske os ligeså højt, som vi elsker dem.

Den mand som man ikke er særligt interesseret i, skal ikke træde ret meget ved siden af, før han bliver hældt ud af vagten. Måske står man næsten og vogter over ham, for at finde en lejlighed til at sige stop og lukke festen … mens den mand man ikke rigtig kan få, får en alt, alt for lang snor, og kan slippe afsted med snart sagt hvad som helst, hvis bare han vil ha´mig – bare lidt …

Så kan man bruge meget lang tid på at forklare sig selv, at man ikke har nogen ret til at føle sig svigtet, fordi han jo havde sagt, at det ikke var sikkert … at han intet ville love …
Ligesom man kan bruge lang tid på at forklare sig selv, at ens mor jo ikke havde det særligt nemt.    Derfor kunne hun ikke give mere omsorg end hun gjorde.

Men inden i hjertet gør det stadig ondt. Følelserne og hjertet bliver såret – uanset hvor mange forklaringer hovedet kommer med.
Barnet som følte sig svigtet og overset stod jo med netop de følelser. Vi kan ikke gå tilbage og slette følelserne, bare fordi vi senere hen forstår en større sammenhæng i tingene. Eller fordi det vil se bedre ud ..

At dømme sig selv som forkert er ikke en vej frem. Det fører bare til endnu mere smerte.
Det vil vi ellers helst – for hvis det er mig der er forkert – så er du jo i din gode ret til at brænde mig af.
Ved at dømme os selv som forkerte, så giver vi andre mennesker frikort til at behandle os derefter. For kun hvis jeg er forkert, kan du med rette brænde mig af.

Så hvordan vender man den nedadgående spiral?

At være loyal overfor sig selv og sine følelser er et særdeles godt sted at starte. Nogle gange er vi i vores fulde ret til, at føle os svigtede, forladte, uelskede osv.

Spørgsmålet er, hvad du vil gøre ved det?
Vil du fortsætte med at lade som om, at det er dig der er noget galt med?
Hvad nu, hvis du ikke er forkert? Hvordan ser verden så ud?

June

 

Har du brug for hjælp til ovenstående tema? Så husk at du altid kan booke en tid hos mig. Det gør du ved at klikke her