Om utroskab …

Utroskab er noget af det mest forbudte og tabubelagte der findes.
Den som begår utroskab, vil ofte blive stemplet prompte og udelukket fra fællesskabet.

På samme måde som unge kvinder blev det under krigen, hvis de forelskede sig i en tysk soldat. Eller på den måde som unge kvinder blev det, hvis de udviste en for moden tilgang til seksualitet – og derefter blev sendt på Sprogø – eller lignende anstalter.

Det er som om, at man helt legalt har lov til at dømme misdæderen – gerne til offentlig udstillelse, hvis ellers det kunne lade sig gøre.

Fordi det rammer så hårdt.

Fordi det gør så ondt.

Fordi det er noget af det værste man kan forestille sig. Fordi det er den største frygt for de fleste, som elsker et andet menneske.

Men på et eller andet tidspunkt vil stort set alle parforhold blive berørt af utroskab på den ene eller den anden måde.
Måske er den ene part utro helt fysisk – måske skriver vedkommende med en anden – eller måske føler vedkommende sig stærkt tiltrukket af en anden.

Spørgsmålet er så, hvad man hver især stiller op …

Hvis du er blevet udsat for utroskab, så har du to muligheder. Du kan enten vende dig væk fra din elskede, fordi smerten får dig til at krampe sammen inden i. Du kan tage afstand, og læne dig tilbage i din offerrolle, og bruge resten af livet på at pege fingre af vedkommende – og alle andre, for den sags skyld.

Uanset om I bliver sammen eller går fra hinanden, så vil såret sidde og gnave i dig, og du vil have svært ved igen at finde så meget tillid til et andet menneske, at du igen tør at elske.

Måske vil du gøre halvhjertede forsøg – men ende med et resultat som ikke er værd at skrive hjem om.
Måske bliver du endda bakket op af alle du kender …

Din partner er en idiot – et svin – et dårligt menneske ..

Du har fortjent så meget bedre. Du har ret til din smerte – til din offerrolle.
Det kan føles skønt og trøstende at blive bekræftet i din offerrolle – men du slipper ikke fri af den på den måde. Tværtimod.

Du kan også vælge en anden vej …

Du kan se helt nøgternt på jeres forhold. Se på dig selv og din egen andel i det.
Du kan se på hvad det egentlig var der drev ham eller hende til utroskab.
Utroskab sker ikke, når man har det godt sammen. Det er et symptom på, at der er noget galt.

At drive et parforhold ud på kanten er begges ansvar – det samme er det at få det rettet op igen.            Det nytter ikke at sidde og vente på, at din partner beviser overfor dig, at du kan stole på vedkommende – for hvordan skulle det kunne lade sig gøre?

Du er blevet ramt på det ømmeste sted – frygten har taget bolig i dig.

Det er kun dig i hele verden der kan sætte dig fri af den.

Måske kræver det hjælp udefra. Det kræver selvindsigt fra begge parter – det kræver ærlighed og villighed.
Det kræver mod.

Til gengæld kan det blive den største velsignelse for jeres parforhold, fordi I finder ind til hinanden på et meget, meget dybere lag end I ellers har været, fordi I ikke længere kan bære masker overfor hinanden og skyde skylden på hinanden.

De færreste har for alvor lyst til at gå gennem skærsilden på denne måde, så det er klart at det føles mere tillokkende at tage afstand og lukke sig inde i sin smerte.

Men hvad får du præcist ud af det?

Mindreværd, jalousi, bitterhed, had, ensomhed. Måske kan du sætte dig ned sammen med alle de andre som har valgt samme vej, og I kan bekræfte hinanden i, at det er de andre der er noget galt med.

Der er helt frit valg – du bestemmer helt selv.

Jeg vil dog klart foreslå dig den anden vej. Det er den der på ny skaber plads til kærligheden, hvad enten det er med din oprindelige partner eller med en ny.

Jeg tror på kærligheden.

June 

 

Hvis du har brug for hjælp til ovenstående emne, så husk at du altid kan bestille tid til en konsultation hos mig. Det kan du gøre her