Vi har brug for hinanden …

Mine mange år i ældreplejen, har givet mig et solidt og ærligt indblik i mennesker. Jeg har fået lov til at studere mennesker på nærmeste hold – der hvor maskerne for længe siden er smidt, og hvor det autentiske menneske kommer til syne.

For nogle år siden passede jeg en mand, som boede på et plejehjem. Han var sidst i 60’erne, og alt for ung til at bo der – men livet havde givet ham en skæbne som ville det anderledes.
På hjemmet var der katte, og den ene havde en vane med at sove sin formiddagslur netop i hans seng.
Han sad troligt og aede den, og nød at den var der – også selvom det kun varede nogle få timer – så spadserede den ud igen.

Men han sagde til mig “Det er så rart at have nogen at give sin varme til …”
Han havde fat i noget fuldkommen essentielt for os mennesker … At kunne give sin varme til nogen.
At kunne gøre noget for nogen. At have et sted at gøre af sin kærlighed, sin omsorg, sin medfølelse … At have en betydning for nogen.

Det er i virkeligheden noget af det sværeste for mange af den mennesker som bor på et plejehjem.
At der ikke længere er brug for dem. De sidder med følelsen af, at der ikke længere er brug for dem. De er overflødige … også selvom familien kommer forbi fra tid til anden – så sidder de ofte med følelsen af, at der ikke er brug for dem – og det kan virkelig slukke livsgnisten!

Det gælder ikke kun for gamle mennesker – det gælder for os alle sammen.

Vi har brug for – at nogen har brug for os.
Vi har brug for at have en betydning for nogen. At kunne gøre noget for nogen – at kunne være noget for nogen.

Det er svært i en tid, hvor frihed – selvstændighed – vil selv -kan selv – dominerer sendefladen.
Særligt når det kommer til kærligheden …
Det er svært at føle at man har en værdi for et andet menneske, hvis man ikke kan få lov til at gøre noget for vedkommende. Hvis man hele tiden bliver afvist når man forsøger at give en hånd med.

På den anden side, så vil de færreste af os være til besvær. Ofte gør vi os umage for at fylde så lidt som muligt – være så selvkørende som muligt, for på den måde at gøre os selv mere “spiselige”.
I særdeleshed er det et træk som mange kvinder har – det her med at ville vise at de kan selv …

Men på den måde kommer vi meget let til at fratage et andet menneske følelsen af at have værdi. Følelsen af vi har brug for vedkommende.

Når jeg mærker, at et andet menneske har brug for mig, så får jeg en følelse af at være noget værd.

Når det er et menneske jeg har helt tæt på, som rækker ud efter mig, så tænder det noget varmt og lykkeligt inden i mig. Det handler ikke så meget om hvad det er, vedkommende beder mig om.
Det er vidunderligt at hjælpes med opvasken – eller at kunne træde til når tidsplanen begynder at skride i kanterne.

Det er jo de færreste mennesker vi faktisk beder om hjælp – har du tænkt på det?

Det er dem vi har tillid til – dem vi sætter størst pris på … det er dem vi beder om hjælp – også selvom det bare er småting det drejer sig om. For mit eget vedkommende, er det faktisk ganske få mennesker jeg vil blotte mig så meget overfor, at jeg beder om deres hjælp.
Så derfor er det en særlig gestus at vise et andet menneske. En helt særlig måde at invitere dem ind i sit liv på.

Vi har brug for hinanden – alle sammen. Og vi har brug for, at nogen har brug for os.

June 

 

Har du brug for hjælp til ovenstående emne? Så husk at du altid kan bestille tid til en konsultation hos mig. Det gør du her.