Hvorfor kærlighed?

Man skal ikke følge med ret længe her på kanalen, for at finde ud af, at jeg er en loyal fortaler for kærligheden og for parforholdet.

Jeg tror på kærligheden – og det står jeg ved.

Det handler ikke om, stædigt at holde fast i et forlængst afdødt parforhold, som udelukkende holdes sammen af naboernes dom og afdrag til kreditforeningen.                                                                                 Det handler heller ikke om, for enhver pris at finde én at danne par med.

Det handler om at vælge kærligheden til, og at gøre en seriøs indsats for den mens den stadig er i live.
Det handler om at tro på den, også når vi ikke kan se den – når vi ikke er i et vidunderligt parforhold.
Det handler om, at slutte fred med os selv, og mærke dybt inden i, at kærligheden også hører dig til.

Men hvorfor?

Hvilken berettigelse har kærligheden her i 2019?
Er det ikke for besværligt, når nu den samtidigt er genstand for så meget smerte, mistillid, bristede håb og familier der går i opløsning?
Ville det ikke være lettere, bare at give slip på en utopisk drøm om Disney-tilstande, og i stedet leve hver for sig – parre sig med jævne mellemrum og deles om afkommet?

Jo. Det ville da være tusind gange lettere. Afgjort!

Men at danne par, handler ikke bare om at formere sig. Det er jo faktisk sådan, at længslen efter kærlighed og parforhold lever i os længe efter vi er i stand til at reproducere os. Mænd er jo for den sags skyld i stand til det hele livet – men kvinder forelsker sig også og har lyst til sex hele livet.
Helt ind på plejehjemmene spirer kærligheden frem mellem mennesker. Også selvom man får besøg af sine børn og børnebørn. Det handler på ingen måde om at dæmpe ensomheden. Det er noget meget større og stærkere der er på spil – nemlig kærligheden mellem to mennesker – et par.

Der opstår en større dimension – nemlig “os”. Dig og mig og os.

Parforholdet det sted, hvor vi af egen fri vilje kommer allertættest på et andet menneske. Hvor vi hele tiden bliver spejlet. Hvor alle vores handlinger – og ikke-handlinger – hele tiden bliver dømt – bliver set og hørt.
Alt hvad vi siger og gør har en konsekvens – vi er der fuldkommen frivilligt – så derfor er vi aldrig 100% sikre. Uanset hvor længe vi har været gift, så er vi hver især altid frie til at gå vores vej. Et forhold varer kun så længe som begge to vil være med til det. Hvis den ene ikke længere vil – så er det slut.

Set med mine øjne – og min erfaring – så møder vi os selv i et andet menneske.                                           Selv de dele af os, som vi ikke bryder os om … de mørke, de usle, de rådne sider. Vores partner er det ultimative spejl. Hver eneste dag. Her er ingen steder at gemme sig – måske er det derfor Netflix har kronede dage?

Men der er også noget andet – og større …

Set med mine øjne, så er det i andre mennesker vi møder Skabelsen. Det Guddommelige. Gud … kald det hvad du vil.
Set med mine øjne, så er der en del af Skabelsen i ethvert menneske. Vi bærer alle gnisten af liv i os.
Så når vi klæder os nøgne for hinanden – fysisk såvel som følelsesmæssigt – stiller os frem i lyset og lader os se som vi nu engang er, så sker der en opheling af os, på de steder hvor vi føler os uelskelige. Der hvor de gamle sår stadig er betændte og knudrede.
Ikke kun fordi din partner elsker dig – men i ligeså stor grad, fordi du tør at vedkende dig selv med alt hvad der er.

Parforholdet er ofte den sværeste disciplin når det kommer til relationer. Det er her vi kan opleve den største lykke og den dybeste smerte. Det er det ultimative sted at lære tilgivelse, hengivenhed, medfølelse og tillid.

Der findes mange andre relationer, hvor man elsker højt – hader inderligt og lærer tusindvis af ting.
Men af dem vi indgår frivilligt, er der ingen af dem, som kommer så tæt på – og er så sårbare som parforholdet.
Vi kan have dybe, særlige og inderlige venskaber, hvor vi kommer tættere på hinanden på nogle punkter, end i et parforhold.

Men parforholdet holder os fast i at være mennesker af kød og blod. Og det er jo det vi er. Vi er ikke bare lyserøde sjæle på vej mod et evigt liv.

Lige nu, er vi mennesker af kød og blod som lever her på jorden – i denne dimension.

Det er derfor jeg taler om kærlighed. Det er derfor jeg arbejder for kærlighed.

Der findes mange stemmer som vil påstå at kærligheden er gået af mode – er for besværlig – er utopi.
Det må stå for deres egen regning.

Jeg tror på kærligheden – og jeg arbejder for kærligheden. Jeg hjælper mennesker med at finde troen på kærligheden. Jeg hjælper par med at finde ind til kærligheden igen. Jeg hjælper mennesker med at finde kærligheden til sig selv.

Nogle mennesker vier deres liv til at hjælpe gadehunde i Rumænien – eller børnearbejdere i Indien og Bangladesh. Det har jeg den allerdybeste respekt for … uanset hvilket indre kald man følger, så vil man have min respekt.

For mig handler det om kærligheden. Til os selv, til livet og til hinanden.

Ikke fordi det er nemt – men fordi det er sandt for mig.

June 

 

Hvis du har brug for hjælp til ovenstående emne, så husk at du altid kan bestille tid til en konsultation hos mig. Det gør du her