Julefred …

Vi har nået den absolut mørkeste tid på året. Vintersolhverv.
Fra i dag bliver dagene langsomt men sikkert lysere dag for dag.
Det tager lang tid inden vi for alvor kan mærke det – så det er skønt at vi kan fejre julen og nytåret i de kommende 8-10 dage.

Vi fejrer at lyset vender tilbage – både rent bogstaveligt, men også på et andet og dybere plan.
Vi har været – og er, inde i de dybeste dele af os selv. Ikke for at fortabe os i svære ting og eksistentielle spørgsmål – men for at komme tættere på vores inderste essens. Det vi er inderst inde. Bagved alt det ydre, vores tanker, følelser, overbevisninger … Komme tættere på vores sjæl, og frigøre os fra alt det som ikke er vores sjæl.

Enhver som har set på et sovende, elsket barn …

eller dyr for den sags skyld, kender følelsen af at blive overvældet af en dyb kærlighed, som på ingen måde handler om hvad dette barn siger eller gør – eller hvordan det ser ud. Det er meget, meget større end som så … Det er nemlig ren kærlighed. Bare fordi dette barn – eller dyr – Vi kan også opleve det i forhold til et andet elsket menneske, men her kommer vi meget let til at blande alt muligt ind i billedet også. Kærligheden til barnet eller dyret er mere fri – mere åben og uden forventninger.

 

Når man står der, så er det bare ren kærlighed vi mærker.

Vi forlanger intet – glædes bare over at VÆRE. At elske.
Det kan være svært at opnå denne kærlighedstilstand ellers. Selvom den jo bor i os, og er en del af os. Men vores hoveder vil gerne fortælle os, at en lang række af kriterier skal være opfyldt inden vi kan føle denne dybe, rene kærlighed. Som minimum skal der være nogen at elske.
Nogen som har lovet os at de aldrig går, og som har bevist det op til månen og tilbage igen. Så kan det være …

Men det er jo bare en overbevisning. Det er bare vores frygt der taler, og som forsøger at holde os i kort snor. Kærlighed ophæver jo frygten …
Faktisk er denne tilstand af kærlighed altid tilgængelig.

Kærligheden kræver ikke noget. Den er bare.

Vi lever i en tid, hvor mange mennesker begynder at få en fornemmelse af, at noget kunne og burde være anderledes.
Nu kunne det være bekvemt at begynde at kigge udad og pege fingre af alle de andre, vores samfund … alt det vi hver især ikke kan gøre så pokkers meget ved. Så kunne vi bagefter læne os tilbage og ansvarsfrit skrue op for fjernsynet mens vi fylder os med lidt mere af alt det vi får ondt alle steder af.

Men min oplevelse er faktisk, at tiden er anderledes nu. At mange mennesker står med nogle helt andre ting, end det sædvanlige. Det er i vores eget liv, vi mærker at tingene har ændret sig – og skal ændre sig fremadrettet.
Nogen mærker måske en tomhed, eller en sorg og forvirring over, at de ting som de tidligere har fundet stor glæde i, nu ikke længere siger dem noget.
Særligt her i juletiden, kan det hele pludselig føles tomt og overfladisk. Måske endda ligegyldigt.

Jeg tror, at det for mange er tid til, at vi tager hinanden i hænderne og går den anden vej rundt om træet.

At vi minder os selv og hinanden om, hvad det er der reelt set er vigtigt her i livet.
I vores egne små bitte liv … hvad er det så der er vigtigt når det kommer til stykket.
Måske er det slet ikke nødvendigt at lade sig skille fra sin ægtefælle eller skifte jobbet ud eller blive klippet korthåret i det nye år. Måske er det noget helt andet som er på færde.
Noget meget finere – mere subtilt.
Det er jo sådan, at uanset hvor mange gange vi skifter ud i vores relationer, eller engagementer rundt omkring, så har vi stadig os selv med, og det er det eneste sted vi kan ændre på noget som helst.
Eller måske er det lige netop tid til at aflive et ægteskab eller en anden relation, som alt for længe udelukkende har drænet dig for energi.
Det er jo helt op til den enkelte at afgøre – under alle omstændigheder, så kan vi kun ændre på tingene på vores egen banehalvdel.

Julefreden starter i mig selv.

Når jeg slutter fred med mig – i mit liv, så starter jeg en fred.
Den er ikke betinget af hvad de andre siger og gør og tænker og spiser.
Alt for mange mennesker har gennem tiden startet krige. Jeg vil starte en fred.
Den starter og slutter med mig selv.
Kan jeg ikke finde fred her – vil jeg ikke kunne finde den andre steder heller.
Gad vide hvad der sker, hvis vi tillader os selv, at mærke den kærlighed jeg talte om i forhold til det sovende barn?

Jeg ønsker dig og dine en glædelig jul.

June