Eksistensberettigelse …

Jeg oplever at mange mennesker i denne tid, på det nærmeste går rundt på bunden af deres egen sjæl, og forsøger at finde nøglen til meningen med livet.
Ikke livet som begreb – men sit eget liv. Mit liv. Dit liv.

Det kan føles som noget af det sværeste, fordi man ikke længere kan finde værdi i de ting man plejede. Traditionerne, værdierne, relationerne sågar … Alt er oppe til forhandling, og det kan være nogle vanvittigt skræmmende spørgsmål at stille sig selv.

Hvad er meningen med mit liv?

Måske er processen sat i gang af noget udefrakommende. Måske er det en længsel efter noget bestemt, som af den ene eller den anden grund ikke kan lade sig gøre.
Måske er det bare opstået ud af det blå.

Uanset årsagen, så er det et vigtigt sted i livet. Det føles som oftest rædsomt og tomt, men det kan være en stor velsignelse, at opdage at man står på bunden af sin sjæl, og ikke kan finde meningen med tingene. Ikke fordi det er et muntert sted at stå – men fordi man har en gylden mulighed for at finde meningen – eksistensberettigelsen i sig selv.
Har man først fundet det, uden at det er betinget af noget som helst andet – så tager man det med sig ud i verden – og lyser op hvor end man går hen.

Man kan stadig opleve sorg og vrede og alt det vi ikke bryder os om. Men livet er ikke betinget af nogle bestemte ting.
Hvis du går fra mig så gør det ondt, jeg vil blive dybt såret og ked af det. Men mit liv er stadig værd at leve.

Fordi jeg lever det for min egen skyld. Jeg lever hver dag, for dens egen skyld.
For det menneske jeg er i dag.
Mine dage er ikke et mål til at nå fremtiden og det menneske jeg er i morgen, med. De er hver og en vigtige og værd at leve.
For min egen skyld. For dagen i dags skyld.

Det betyder ikke, at jeg ikke kan elske andre mennesker, sætte pris på deres tilstedeværelse i mit liv. Være dybt taknemmelig over de relationer jeg har i mit liv.
De betyder alverden for mig.
Men jeg giver ikke slip på mig selv for på den måde at tækkes andre. For på den måde at opnå kærlighed.
Sand kærlighed handler ikke om betingelser – eller om at være noget bestemt.
Jeg elsker dig for det menneske du er – ikke for det du kan gøre for mig.
Jeg elsker mine børn, mine venner, min familie betingelsesløst – de skal ikke gøre noget bestemt for mig, eller lave sig selv om, for at gøre sig fortjent til min kærlighed.

Engang gav jeg slip på mig selv. Engang troede jeg, at hvis bare jeg gjorde mig lidt mere umage, stod på tæer, og ikke larmede, så ville du elske mig.
Men da jeg strakte mig allermest op på tæerne, så faldt jeg – og landede på bunden af min sjæl.

Derfra måtte jeg rejse mig op på egen hånd, og jeg fandt ud af, at jeg kunne.
Mine ben kunne bære mig. Mit hjerte slog og vigtigst af alt, så fandt jeg mig eget lys.
Det var ikke blevet væk eller gået ud – jeg havde bare dækket det til, for ikke at komme til at skinne for meget, så du følte dig forstyrret af det.

Lykken er aldrig nogensinde ligger udenfor os selv. Den bor inden i.
Eksistensberettigelsen og meningen med livet ligger inden i os.
Den bor i os alle sammen – vi har lov til at læne os ind i den og vokse i den.
Så længe vi tror, at der skal noget bestemt til, for at mærke det – så er vi dybest set på gale veje – så vil vi ofte føle en tomhed – selv når vi opnår det vi længtes så stærkt efter. Eller også kommer vil at tro på, at vi er prisgivet og ligegyldige, hvis det her holder op …

Fordi det vi dybest set søger efter, er mening med vores eget liv. Vores plads i verden.
Og den finder vi inden i.

Hvis man ser på et nyfødt barn, så er det jo berettiget til at være her, bare fordi det ER.
Det skal ikke gøre noget bestemt – det har allerede opfyldt kriterierne for eksistensberettigelse, bare fordi det ER.
Der er jo ingen af os som står og siger … Du skal først bevise at du kan gifte dig og få børn – eller købe et hus – eller uddanne dig til noget bestemt, før vi synes du er noget værd.

Vi står omkring det og ønsker at det må få et vidunderligt liv. På dets helt egen måde. Om det vil være det ene eller det andet – gifte sig eller lade være … det skal bare vide, at det altid er elsket. Uden nogen betingelser.

Det er os selv, som giver livet mening.
Vi bestemmer selv, hvad værdierne i vores liv skal være og vi er altid frie til at ændre kurs, hvis vi opdager at vi er på vej ud af en blindgyde.
Vi kan meget nemt komme til at føle, at der skal noget bestemt til. Og kan vi ikke opnå dette “noget”, så er livet spildt, meningsløst, en ørkenvandring. Ligegyldigt og tomt.
Men det er en gammel illusion, som vi engang fik lært udenad, sammen med så meget andet vrøvl.
Måske arvede vi den sammen med opskriften på stegte sild og kyskager.

Vi er heldigvis frie til at redigere i både opskrifter, overbevisninger og værdier.
Dit liv er noget værd, fordi du ER.

Kærligst June