Søndagstanker …

 

I sidste uge havde jeg en konsultation, hvor jeg begyndte at referere til en film jeg på det tidspunkt ikke havde set, men udelukkende hørt om. Filmen er ”Truman Show” – en film med Jim Carrey, som kort fortalt handler om, at han lever sit liv som deltager i et realityshow, der er skabt omkring hans liv og person.
Den eneste som ikke ved det er ham selv.

 

Da jeg sad og talte under konsultationen handlede det om, at træde ind og blive instruktør i sit eget liv. Og jeg tror at mine ord faldt lidt i retning af ”Det er ligesom i den der film, hvor han lever i et tv-show, og pludselig opdager at det bare er et tv-show” …
Personen som var hos mig, er heldigvis Jim Carrey fan, så han vidste præcist hvad jeg talte om. Og sammen kunne vi så folde budskabet endnu mere ud.

 

Efterfølgende var jeg selvfølgelig nødt til at se den – for jeg var helt klar over, at det her i virkeligheden var større end som så.
Så jeg satte filmen på, og så det stærke spirituelle budskab folde sig ud for øjnene af mig.

Undervejs i filmen, ser vi Jim Carrey – ”Truman” leve sit liv dag efter dag hvor han følger reglerne. Han taler ind i mellem om, at rejse væk og gøre noget andet … men alle vegne ser man skilte hvor der står, at verden er et farligt sted. Det ukendte skal man holde sig fra.

Men der er en ungdomskæreste, som tidligt fortæller ham, at der findes noget andet. At han er med i et set-up. Men hun bliver hurtigt ekspederet ud af showet, og alt er tilbage til normalen.

 

På et tidspunkt får han nok og flygter. Sætter sig ud i en båd, og sejler ud mod horisonten, som viser sig at være en kulisse, som han sejler ind i. Bovsprydet på skibet borer sig simpelthen igennem – og skaber den revne der er brug for, for at sandheden går op for ham. Han hopper af båden, og støder på en trappe, som fører ud af filmstudiet. Ud i friheden.

 

Det var helt tydeligt for mig, mens jeg talte med klienten, at de4t var hans bevidsthed han brød igennem.

Der hvor det går op for os, at vi selv skaber vores eget liv. Og indtil vi gør det, så er tingene meget forudsigelige og mest af alt en række evige gentagelser.

Vores fantasi begrænser sig som regel til det vi kender i forvejen … samtidigt med at vi går rundt og har en længsel efter noget andet.

Den første del af vores liv bruger vi på at gentage det vi kommer fra. Det vil sige at vi genafspiller alt det vi har lært. Familiens mønstre osv. Vi siger godt nok, at vi bestemt ikke vil være som vores forældre og gøre ligesom dem – og alligevel kan man pludselig stoppe op, og se at det jo alligevel var det der skete.

Man kan også gå rundt med en følelse af at være dømt til at gentage et eller andet bestemt kærlighedsmønster om og om igen … uden at få øje på, at fællesnævneren for alle de forskellige partnere man løber ind i er … én selv.

Livet ændrer sig ikke bare fordi man når frem til en bestemt dato, eller fordi Jupiter står i konjunktion med Månen.

Det ændrer sig, når vi bliver bevidste om – at den til enhver tid største power og kraftfuldhed vi besidder er vores egen bevidsthed.
Når vi træffer et helt bevidst valg om, at gøre noget andet – at tænke anderledes – at skabe nye rutiner.
Når vi bliver bevidste om, at det ikke bare handler om at sætte sig og meditere i ti minutter og så ellers gå ud og gøre som vi plejer – tale som vi plejer – tænke som vi plejer.

Der er noget ufatteligt trygt og velkendt i, at følge de gamle spor, uanset hvor ubekvemme de så ellers er. At falde tilbage i gamle, destruktive vaner og mønstre. At blive ved med at tale og tænke nedsættende om sig selv og andre mennesker. At blive ved med at definere sig selv ud fra fortiden …

Den største udfordring i forhold til at skabe sin fremtid helt bevidst er… at tro på at det er en mulighed.

Det er altid tid til at rejse sig op og forlade det gamle tv-show og indtage instruktørstolen i sit eget liv. Der er ikke noget som først skal være på plads …

 

Kh June