Søndagstanker 26.06.22 – At slippe kampen
Søndagstanker …
Du kan ikke slippe det du er i kamp med.
Altså … Hvis du gerne vil have at noget skal være anderledes, er det klogeste du kan gøre, at acceptere tingene som de er lige nu. Slutte fred med det som er.
Det kan lyde helt skørt … men der er faktisk en særdeles god forklaring til det.
Det handler om energi.
Det du giver din energi til – det er det der vokser.
Så når du giver din energi – din opmærksomhed – til det du synes er forkert … så får du altså bare mere af det.
Desuden … der er krig og ufred nok i verden, det har vi ikke brug for mere af.
Så hvis du nu sidder og tænker ”Men, hvad stiller jeg så op?
Skal jeg bare gå rundt og være glad for nogle utilfredsstillende omstændigheder og elske dem som er på nakken af mig”?
Nej. Men det vil være så klogt at dreje vinklen på tingene et øjeblik. Det er jo ikke mere modstand du har brug for. Nærmere noget medvind.
Og for at få adgang til den medvind, må du justere dit sejl lidt.
Flere gange i den forløbne uge, har jeg talt med mennesker om svære relationer. Det kan være familie, partnere, kolleger, børn .. .alt muligt. Det er ikke så vigtigt. Situationer som måske har været udfordrende i mange år, og som bare slider på energi, nerver, humør og hjerte.
Man er så bevidst om den anden svære sider. Alt det den anden gør forkert … Og hvis bare dette menneske ville være anderledes, eller opføre sig anderledes, så ville alt jo være bedre. Jeg HAR jo prøvet alt hvad jeg kunne, men der er intet som hjælper.
Det bliver det samme hver eneste gang.
Og det sker endda ikke så sjældent, at man pludselig ikke længere kan se nogen som helst af de positive sider ved det andet menneske, det andet parti, den anden forening … ”De andre”. En dag er det eneste man kan se, alt det grimme, det dumme, det tarvelige … Endda selvom man engang elskede vedkommende med hele sit hjerte.
Måske har du tidligere hørt mig bruge udtrykket ”Vi er hinandens fremkaldervæske”.
Det jeg har mit fokus på i dig, det er det som kommer frem når vi interagerer. Så når jeg kun har mit fokus på alt det svære … ja, så er det også den side jeg får frem i dig. Alene ved måden jeg møder dig på. Du kan mærke på lang afstand at jeg har modstand på dig, og helt automatisk rejser du dine børster inden vi overhovedet har sagt hej, og så kører rouletten.
Det betyder ikke, at man bare skal blive sammen med nogen man ikke elsker, eller at man skal finde sig i alt og bare smile og være glad. Slet ikke. Din vigtigste relation er den til dig selv. Men du har det jo ikke super godt, når du er i konflikt med nogen. Heller ikke selvom I ikke har set hinanden i lang tid. Konflikter kan leve i mange år, uden at man ser hinanden eller taler sammen.
Men der sker altså noget markant når man skifter sit fokus. Når man øver sig i at se de gode sider, fremfor de dårlige. Eller bare accepterer, at den anden er som den anden nu engang er. Du kan ikke ændre på det alligevel – men du kan gøre dig fri af konflikt og modstand. Og DET vil du under alle omstændigheder have gavn af. Du kan med fordel skrive det ned … skrive alle de gode egenskaber og sider ned hos vedkommende. For så sker der noget vigtigt inde i dig, og det er det vi skal frem til.
Noget begynder at løsne sig, så du kan trække vejret lidt bedre.
Den hårdhed der har været begynder at løsne sig.
Og det handler ikke om, at det altid er dig der skal bøje dig og finde dig i alt muligt. Det handler jo om hvordan det er at være inden i dig. Og det er unægtelig rarere når der er blødt og varmt, end når der er hårdt og skarpe kanter.
Det handler faktisk om at være så optaget af at have det godt, at man ikke længere vil bære på den smerte der ligger i modstanden. At være så selvkærlig, at du lukker modstanden ud af dit system, fordi det svarer til at køre med håndbremsen trukket. Hvilket ikke er særligt opløftende.
Det er i grunden egoisme af den gode slags!