Ked dig.

Vi lever i et land, hvor de fleste mennesker er så priviligerede at de kan holde sommerferie hvert år. Ikke nødvendigvis sådan at man rejser væk – men så man har mulighed for at holde fri i længere tid, uden at skulle bekymre sig om, om der nu også er noget at leve af i næste måned,
Vi har lov til at holde fri. Der er faktisk en lovgivning i vores land som sikrer os, at vi kan holde fri om sommeren.
Det er noget vi tager for givet – det føles som en menneskerettighed, uden at det er det. Så heldige er vi her.
For de fleste mennesker, så betyder sommerferie at man skal gøre noget man ikke plejer.
Vi vil underholdes, vi vil slippe ansvaret bare en halv times tid, vi vil afledes – gerne så meget at vi helt glemmer vores hverdag for en stund.
Det er skønt bare at kunne læne sig tilbage og glemme alt om pligter, madpakker, vasketøj og vækkeure.
Specielt skønt er det, når børnene også er så godt underholdt, at de ikke står i nakken på forældrene og plager om dit og dat – og når de er så godt underholdt, at de ikke kommer op at slås og skændes. Dét er ferie!
I vores hverdag er skemaet ofte stramt. Der er ganske lidt fri tid. Ikke fritid – det er der faktisk rigeligt af. Men fri tid, hvor der ikke er noget som helst på programmet. Skulle der endelig opstå en sprække et sted, så skynder vi os at hælde netflix, facebook og andre former for Tidspolyfilla i.
Ellers kan det nemlig meget let komme til at føles som et stort gab der åbner sig under fødderne på os, og som vil sluge os med hud og hår.
Vi kender alle sammen godt den der underlige fornemmelse, der føles som uro i kroppen og som får os til at række ud efter mobilen, selvom der faktisk ikke var noget vi skulle bruge den til.
Når ferien indtræffer bliver der pludselig tid og plads til at kunne mærke os selv. Nogle mennesker lever så presset i dagligdagen, at det første der sker når ferien indtræffer er, at de bliver syge. Forkølelse og alle mulige andre ting, som dukker op ud af det blå og ødelægger vores ferieplaner. Ikke for at straffe os – men for at hjælpe os til at sætte farten lidt ned – bare et øjeblik.

Uroen – den der indre sitren der er så ubehagelig, er måske nogle af alle de frustrationer og følelser som vi ikke har lyst til at mærke i dagligdagen, og som derfor bliver sat i venteposition til en anden dag … Lige så snart der så bliver et øjebliks ledighed, så står de i kø for at komme ud af systemet. Både på voksne og børn. Det er faktisk ikke særligt rart. Jo mere der er på lager – jo værre er det.
Børnene kommer let op at toppes, og alle de der hyggelige ting med bål og skumfiduser som man havde planlagt går i vasken, fordi der opstår den ene konflikt efter den anden, og man står med en følelse af at være mislykket …
Men når der så er blevet luftet ud så begynder der at ske noget helt andet … Så kan vi begynde at lytte til alt det der sker inden i os. Så opstår den der indre fred, som de fleste af os længes så inderligt efter. Den der følelse af, at kunne gå oprejst og afbalanceret, i stedet for at halvløbe sådan lidt foroverbøjes, fordi vi hele tiden er bagefter.
Det tager tid at aklimatisere – også fra hverdag til ferie.
Det kan føles som en håbløs opgave når man står på fjerde dagen og alting stadig er sitrende og ubehageligt. Får det dog aldrig en ende?
Jo – det gør det … men det tager tid at få luftet ud. Alt det der er blevet lagt på lager skal først løbe ud, inden alt det sjove, kreative og levende dukker op. Inden roen indfinder sig, og man med lethed kan sidde og glo i flere timer, uden at føle impuls til at “der skal ske noget”.
Vi er så bange for at kede os … vi er så bange for at vores børn skal kede sig … vi ved ikke præcist hvad vi skal stille op med det. Måske har vi helt glemt at kede os?
Men når man har kedet sig tilpas længe, så holder det op … så begynder sjælen at pulsere og synge igen.

Glædelig sommer – jeg håber inderligt at du har tid og mod til at kede dig!

June