Vi har så travlt. Dagene afløser hinanden med lynets hast, og inden vi får set os om er det påske, pinse, sommer … Det er så let, at glemme at tale sammen undervejs. Vi fik ikke lige ringet, eller kom forbi til den der kop kaffe. Måske tændte vi endda for fjernsynet under aftensmaden, så vi slap for at tale med hinanden. Spørge ind til hinanden. Lytte – ikke bare vente på at det blev min tur til at tale – men faktisk lytte. Og tiden gik bare. Forsvandt i en bunke af regninger, vasketøj og forældremøder.
Skal det være sådan altid? Hvis ikke, så er det op til dig, at ændre kursen. Det er dit liv og dit ansvar.

June