Nytår …

Vær velkommen Herrens år, og velkommen herhid …
Sådan synger vi om et par dage, når vi endegyldigt giver slip på dette år, og går ind i det nye.

Denne gang er det ikke bare et nyt år – men et nyt årti. Vi har færdiggjort et årti, og går ind i et nyt.
Nye begyndelser venter forude, og ingen af os kan rigtig regne ud, hvad det alt sammen kommer til at indeholde.

Et år er lang tid. Ti år er endnu længere. Vi kan ikke vide hvilke ting der ligger til os forude, og det er egentlig heller ikke så vigtigt endda. Selvom det kan føles som noget af det vigtigste i hele verden at vide hvornår, hvordan og hvem, så er det jo ikke det afgørende når det kommer til stykket.

Det vigtige er jo inden i os selv.

Det vigtige er hvordan vi hver især forvalter vores liv.
Vores tid, vores energi og vores kærlighed.
Det er glimrende at have nogle målsætninger for hvad vi vil med vores liv.
Men det er ikke målet i sig selv som er vigtigt – det er vejen derhen.

Det er jo sådan, at vi hele tiden sætter os nye mål, får nye ønsker. Vi bevæger os hele tiden fremad – vi når vores mål fra tid til anden, men ofte er det jo sådan, at vi slet ikke skænker det nogen større opmærksomhed, fordi vi allerede er på vej et nyt sted hen.
Så selv når vi opnår nogle af de helt store ting i livet, så er vi stadig på vej videre – hen til noget nyt.
Måske har man i mange år længtes efter den helt rigtige partner – et barn – et hjem – en uddannelse … Og når man så har det, så er der noget andet i kikkerten.

Nye mål – nye ønsker.

Det er som sagt glimrende – det er sådan vi udvikler os og skaber fremdrift og forbedringer i livet.
Men det betyder også, at vi gerne må huske at leve hver dag.
Vi må gerne være tilfredse med livet – også selvom vi ikke har alt det vi længes efter.
For nogen kan der næsten ligge en frygt for, at glæde sig over det der allerede ér på tallerknen.
Fordi hvis man gør det, så kan det jo være at man i samme sekund mister muligheden for noget af det man endnu ikke har opnået.
H.C. Andersen havde efter sigende en frygt der handlede om, at hvis han var sammen med en kvinde, så ville han miste sin evne til at digte. Så han levede – så vidt vides- sit liv uden en kvindes kærlighed, selvom han samtidigt havde en meget stærk længsel efter det.
Set udefra kan det virke skørt – men har vi ikke allesammen en rem af huden?
Har vi ikke alle sammen en lille stemme inde i hovedet som forbyder os at glæde os over de små ting i livet, fordi vi så risikerer at give afkald på de store?

Min oplevelse er, at den ligger i de fleste af os – indtil vi får øje på den.

En lus i skindpelsen, som hvisker os i øret, at vi skal gemme glæden og lykken til vi er sikre på at have det hele! Ellers går vi glip af det … så mister vi vores plads i køen til en partner, et barn, et hus, et job …
Men livet er jo ikke en kø vi skal stille os op i, og vente til det bliver vores tur.
Sådan fungerer det ikke. Det er omvendt.

Så hvis du mangler lidt inspiration til målsætninger for det kommende år – og årti, så må du gerne låne mine intentioner.

Jeg vil tillade mig selv at glæde mig over det der er.
Selv de bittesmå ting.
De små tings storhed.
Livet er et eventyr som skal leves – ikke en opgave som skal løses.

Kærligst June