Onsdagsord …

Når noget eller nogen skaber irritation i os, så er vores første indskydelse som regel at flygte fra det.
Enten ved rent fysisk at flytte os, eller ved at gøre et eller andet så følelsen forsvinder.

Hvis du har fået en splint i fingeren, så gælder det om at få den ud.
Det nytter ikke at sætte plaster på – sige en trylleformular og håbe at den forsvinder af sig selv. Den graver sig bare længere ind, og begynder at danne betændelse. Hvis ikke du tager dig af det, kan det endda danne blodforgiftning. Den kan også indkapsle sig, og vandre rundt i kroppen, indtil den beslutter sig for at ville ud.
Det klogeste er at tage dig af den og få den ud.

På samme måde er det med vores følelsesmæssige splinter. Vi kan godt bedøve dem med mad, alkohol, sex, arbejde … Men det forsvinder de altså ikke af – tværtimod.
Du må turde at føle dem – det er det man kan med følelser. Det er den måde du sætter dem fri på – sætter dig selv fri.
Du er ikke kommet her for at lade dig spærre inde, hverken fysisk eller følelsesmæssigt eller mentalt. Du er kommet her for at være fri med alt det du er.

Kærligst June