Søndagstanker 17.07.22 – Livsalkymi
Søndagstanker …
Din største udfordring kan bruges som din største hjælper.
Hvis nu det er et menneske … Din kæreste eller mor eller chef eller … Som på en eller anden måde udfordrer dig, og giver dig anledning til utallige spekulationer som altid får dig i halvdårligt humør, så har du lige præcis dér nøglen til at løfte dig selv … på ALLE … jeg gentager ALLE områder af dit liv.
Der er sikkert tusindvis af helt legale grunde til at du synes du skal spekulere og granske og bekymre dig. Veje for og imod og tælle på fingre frem og tilbage.
Men hvis du har mod på det, kan du vælge en radikal anden vej – som samtidigt fører et radikalt andet sted hen.
Du er jo velkommen til at fortsætte med at gøre som du plejer – hvis du synes at det giver dig de resultater du ønsker dig. Det er helt op til dig selv. Men hvis du har lyst til at eksperimentere med noget andet … så er her et forslag:
Hver gang emnet … Nu siger vi bare at det er din chef … dukker op i dine tanker, så vil det være med alt det negative du forbinder med vedkommende. Mange gange i løbet af dagen dukker det op, og du ryger ned i humør og energi.
måske går du og retfærdiggør overfor dig selv, hvorfor du er så irriteret på vedkommende, eller bekymrer dig om, om vedkommende nu mener det ene eller det andet.
Men i stedet … Når han eller hun dukker op på skærmen … Så vender du dit fokus mod alt det gode i personen. Alt det som er godt. Den gode udgave af vedkommende. For den ER der.
Alle mennesker har en sjæl. Alle mennesker er forbundet med Livskraften. Med Universet. Alle mennesker. Og vi kan mærke det, når vi ser det gode i et andet menneske. Vi falder til ro inden i. Følelsen af kærlighed fylder hele bevidstheden … hele hjertet. Det er ufatteligt rart!
For mig. Når det altså er mig der ser det gode i dig. Så er det mig det ”går ud over”, så at sige. Når jeg ser det guddommelige, den universelle kærlighedsenergi i dig … Så er det mig der bliver fyldt af den.
Kan du se det?
Når jeg ser det trælse, uretfærdige, lavfrekvente i dig … Så er det også mig det går ud over.
Det handler jo ikke om det jeg ser på … men om, hvad det fremkalder i mig.
Så tilbage til den person eller det emne som trækker dig ned i energi.
Når han eller hun dukker op … så bruger du din vilje og din bevidsthed til at se det gode. Se sjælen.
Og ikke bare se det … Det vigtigste er at du gør det så længe og så intenst, at du kan mærke det. Altså rigtig mærke det. Først når du mærker det – virker det.
Du kan forestille dig, at hver gang du ser det negative, så trækker du din energi ned på et træls niveau. Derfra skal den løfte sig igen … men der går ikke lang tid, før der dukker en ny tanke op om vedkommende, og så er du nede igen. Det kommer altså til at virke som hvis en cykelkæde ikke er stram nok, og bliver ved med at hoppe af. Hver gang du forsøger at træde til, så hopper den af. Så du kommer aldrig rigtig op i fart.
Men hvis du bruger det her som en form for tanke-yoga, og flytter dig over til at se – og kunne mærke inden i – det gode i vedkommende. Så begynder du at spænde cykelkæden, so to speak.
Og så er de altså overhovedet ikke nødvendigt med elcykler af nogen art … for dine egne lårmuskler er så gode og vitale og livsglade, at du bare suser afsted derudaf.
Og den gode form kom du simpelthen i, fordi din chef var træls … Eller fordi du var usikker på din kæreste … eller fordi din mor hele tiden var på nakken af dig.
Fordi du brugte det svære i livet som en parcourbane.
Det er … livsalkymi.
Kh June