Søndagstanker ….

 

 

Det er ikke så længe siden jeg havde fødselsdag – og det var på alle måder en magisk dag.
Jeg elsker virkelig at have fødselsdag – og i år kunne jeg endda holde fødselsdag for hele familien på selve dagen – da den faldt i en weekend.

Der var så mange fine ting, som viste at Universet hele tiden svarer os på ”Det vi sender ud”.

Da jeg gik til vandet om morgenen kom  jeg ned på stranden, samtidigt med, at tre andre kvinder var kommet op og var i færd med at klæde sig på. Jeg møder dem af og til – vi hilser på hinanden, selvfølgelig, men ud over det kender jeg dem ikke.

Jeg var mest optaget af mit eget, men hørte alligevel med et halvt øre hvad der foregik.

-Ej, det vidste jeg slet ikke! Tillykke med det!
-Ja, tillykke med fødselsdagen.

Det var ikke mig de talte til – men den ene af kvinderne havde altså lige fortalt de to andre, at hun havde fødselsdag i dag.

Det er et klokkeklart eksempel på hvordan alt det her med energi, Loven om tiltrækning, synkronocitet osv. virker.

Jeg havde fødselsdag. Jeg var helt bevidst om det og glad for det. ”Fødselsdag” var altså aktivt i mig. I mit energifelt.
Jeg kunne have gået til stranden 5 min tidligere eller senere – så havde jeg ikke overhørt samtalen. Jeg var faktisk en lille smule i tvivl om, om jeg overhovedet kunne nå det, når nu der kom gæster til brunch – men jeg gjorde det, da det passede mig bedst. Jeg fulgte altså min indskydelse til at det var ”nu” – og så gik jeg.

Kvinden på stranden kunne have sagt det på ethvert andet tidspunkt, men sagde det altså lige da jeg var indenfor ”hørevidde”. Hun blev jo inspireret til at sige det lige dér – ikke for min skyld. Det var ikke noget Universet havde planlagt til ære for mig. Men fordi jeg kom  med ”fødselsdag” i mit energifelt. Så var vi pludselig to der ”sendte det samme ud” – og så var ”fødselsdag” pludselig ekstra aktivt.

Et par  dage forinden havde min bror været forbi med noget til fødselsdagen. Da han skulle til at gå, stod vi ved døren indtil mit konto, og han spurgte ind til mit mikrofonstativ som jeg bruger, når jeg laver tarotlæsninger. Dem indtaler jeg jo som lydfiler, og jeg kan godt lide at stå op imens jeg gør det.
Jeg sagde samtidigt, at jeg faktisk godt gad at have et hæve-sænke-skrivebord. Det ville være rart at kunne stå op også når jeg skriver.

Lidt senere på dagen sendte han mig et billede af et skrivebord, og spurgte om det skulle være sådan et?
Jeg svarede at det ville være helt perfekt – og hørte ikke mere til det.
Da min familie så ankom på min fødselsdag, bad de mig om at gå med ud og tage imod min gave.
Der stod det så – mit nye skrivebord, som jeg faktisk havde ønsket mig i noget tid.
Det kom helt af sig selv – leveret lige til døren.

Det viste sig nemlig, at min bror kendte en, der havde flere af disse borde stående og som bare skulle af med dem. Så han vidste præcis hvor han skulle få fat i det.

Jeg havde flere gange tænkt på, hvor rart det ville være med sådan et bord. Jeg havde altså ”sendt det ud” – ikke ved at gå og spekulere, og tale om det og trygle Universet om det. Men jeg havde bare tænkt på, hvor rart det ville være at kunne rejse sig op – også når jeg skriver.

Jeg havde ikke ”forurenet” mit ønske med en masse tanker om, om jeg havde råd til det, hvordan jeg skulle få det hjem osv. Jeg havde bare sendt et ”rent” ønske ud – og så kom det altså til mig, på letteste mulige måde.

Det er et meget fint billede på, i hvor høj grad jeg er holdt op med at stå i vejen for mig selv.

Førhen ville det have været sådan, at så snart tanken dukkede på, så ville jeg bruge en masse tid på at finde sådan et bord – og ikke mindst få det fragtet hjem.
Jeg ville have slæbt mig selv halvt fordærvet i et forsøg på at få bordet indendørs, og på den ene eller den anden måde, skulle jeg såmænd nok være kommet i mål med det. Det gør jeg jo – men det ville have koster SÅ meget på flere parametre.

Jeg er et andet sted nu. Jeg har lært en hel del om, at lade tingene komme til mig, fremfor at knokle så hårdt. Så det bord jeg havde ønsket mig, kom altså til mig på absolut letteste måde. Endda på en dag, hvor der var nogle stærke mandfolk i mit hjem, der kunne bugsere det ind for mig.

Vores største problem er sådan set, at vi gør tingene så ufatteligt besværlige for os selv. Vi sender en masse ”modstridende” energi ud i forhold til al verdens ting og sager. Det gør vi når vi bekymrer os. Når vi spekulerer. Når vi maser på. Når vi bliver utålmodige.

Prøv at lægge mærke til det i dit eget liv, næste gange noget lander i dit skød, helt af sig selv. Læg mærke til, hvor lidt du egentlig har bekymret dig om det – og lad det så være din anledning til at slippe alle de andre bekymringer du går rundt med – så godt du nu kan.
Lad det være dit bevis på, hvordan energi egentlig fungerer.
Beviser i vores eget liv virker nemlig langt stærkere end hvad andre siger.

 

 

Kh June <3