Home Begivenheder Tarot-dag Sjælland
Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
  • STARTdec 10th - 10:00

  • SLUTdec 10th - 16:30

  • STEDÅdalens kursuscenter

  • BILLET PRIS800

Tarot-dag Sjælland

Har du lyst til at bruge en dag på at dykke ind i tarotkortene, sammen med andre mennesker. Udveksle, inspirere, læse, selv blive inspireret, selv blive læst?

Så skal du da helt klart med på denne dag!

Kender du det der med, at man har trukket nogle kort til et spørgsmål, og man bagefter sidder og klør sig i nakken og tænker .. Det forstår jeg ikke en hujende fis af?
Eller hvor man tænker – det ville være rart med andre øjne på det her …
Det er i virkeligheden der hvor det begynder at blive rigtig sjovt, og hvor vi for alvor kan udvikle os og vores måde at læse kortene på. Og det er netop den slags som der er mulighed for på denne dag.

Dagen er for dig som har kendskab til tarotkortene og som har lidt øvelse i at bruge dem, men som har lyst til at blive endnu bedre.

Jeg holder et oplæg for dagen, og derefter vil I skulle arbejde med kortene både sammen og hver for sig.
Som med alt andet er det jo, når man får det i hænderne at den virkelige udvikling sker.
Jeg vil komme med supervision undervejs, så når/hvis nogen har brug for det, så er jeg lige inden for rækkevidde, og vil dele ud af min egen erfaring og fortælle hvad jeg ser i kortene.

Det kan af og til være svært at holde gejsten og evnerne ved lige, hvis man kun er sig selv om det. Men når vi på denne måde mødes og arbejder sammen, så vil kortene virkelig åbne sig på en helt ny måde. Fordi vi inspirerer hinanden. Fordi vi pludselig ser ting i vores egne og de andres kort, som vi ikke har set før. Fordi en af de andre kan se noget, som vi selv har været blinde for.

 

Når vi går ind i sådan et rum i fællesskab, så åbner vi for et større energifelt end når vi sidder alene, og så kommer der altså fart over feltet.
Det svarer jo til, at vi kommer med hver vores ledning, fletter dem sammen – og så har vi pludselig hvad man kan kalde “Bredbåndsforbindelse”

Det vil være sjovt, lærerigt og inspirerende.

For at kunne deltage kræver det at du har i hvert fald en smule kendskab til kortene. Du behøver ikke at være uddannet eller professionel overhovedet, men det vil være en fordel at du har haft kortene i hånden før.
Om du læser dem på den ene eller den anden måde er ikke vigtigt. Det der er vigtigt er, at du er i stand til at få noget mening ud af dem.

Men det er ikke en dag, hvor vi går frem efter bogen, som man siger. For netop når vi mødes i åbenhed og respekt for hinanden, så kan vi for alvor blive inspirerede og bedre hver især.

Som jeg altid siger når talen er på tarotkort (Og måske også alt andet) Den eneste regel er, at der ikke er nogen regler. Kortene er et personligt redskab, så derfor er der ikke nogen måde som er mere rigtig end andre. Vi har hver vores måde at tolke dem på – og netop derfor kan vi virkelig åbne for noget godt i fællesskab, fordi vi kommer med hver vores indsigter og erfaringer.

Det vil blive en dag med masser af praktisk øvelse – indlæg fra mig  – inspiration – nysgerrighed og indsigt. Alle skal både læse og selv få læst af andre. Vi hjælpes ad. Og der er plads til både usikkerhed og vaklen og nye vinkler.

Der serveres kaffe, te, frugt, frokost og kage.

Prisen er 800,-

Der er 12 pladser.

 

Har du spørgsmål til dagen – om det er noget for dig – så skriv endelig til mig på min hjemmeside eller på min facebookside.

Detaljer

Dato:
10. december 2022
Tidspunkt:
10:00 - 16:30
Pris:
800dkk

Arrangør

June Pedersen · Din Livsvej
Telefon:
Tlf. ( 45) 91 25 02 22
E-mail:
Hjemmeside:
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Ådalens kursuscenter
Kyndeløse Strandvej 22, Kirke Hyllinge, Sjælland, 4070, Danmark.
+ Google Map
/* ]]> */