Onlinekursus – At vende energien i relationer.
Onlinekursus om, hvordan du vender energien i dine relationer.
Beskrivelse
At vende energien i en relation …
Nogle relationer kan virkelig føles som om, at de er gået i baglås – og lige meget hvad man siger eller gør, så bliver det bare ved med at være det samme der cykler rundt.
Man bliver ved med at påvirke hinanden, træde hinanden der hvor det gør mest ondt – prikke til de ømme bylder … endda helt uden egentlig at ville det. Det sker bare.
Det handler ikke om, at ”sådan er det bare” … Det handler om energi.
Det ses ofte i familier, f.eks.
At nogen i din familie altid kan få dig til at stå med en følelse af at være udenfor, lille, forkert, hjælpeløs, ikke-respekteret … alt muligt der ligger i den suppe.
Umiddelbart skulle man tro, at løsningen måtte ligge i, at få dem til at forstå at de skal opføre og anderledes, så de ikke gør dig ked af det på den måde.
Men som du sikkert har opdaget, så virker det faktisk ikke ret godt. Ikke engang selvom man tager ti kilometers-samtaler om det. Efter kort tid er det tilbage til noget der ligner det samme.
Men til gengæld kan du selv ændre på det, ved at finde ud af at slippe følelsen.
Det er jo ikke det, den anden siger det handler om. Det er den følelse det giver dig. Det er den måde du reagerer på.
Det er du heldigvis herre over – og på dette onlinekursus lærer jeg dig hvordan.
Det er faktisk meget enkelt og det gør vores relationer meget bedre for alle parter.
Det betyder bestemt ikke, at der ikke også ind i mellem skal sættes grænser – men det bliver fra et helt andet sted.
Det foregår tirsdag d. 26.11 kl. 19.00-20.30
Det koster 109,- at deltage.
Kurset optages og sendes til alle tilmeldte dagen efter, så du kan se eller gense det så ofte du ønsker det.